r/friluftsliv 5h ago

Sovepose børn

2 Upvotes

Hvilke soveposer kan I anbefale til børn? Hhv. 3, 4 og 8 år. Skal primært bruges til spejder, så det bliver både en lille smule udenfor (dog ikke i minusgrader) og på lejrture indenfor. Vi er helt grønne på området og kender intet til friluftsliv, gode sovepose-mærker osv., så det kunne være rart med lidt input og gode råd ☺️ På forhånd tak!


r/friluftsliv 2d ago

Anmeldelse: Petromax smedejernspande

Thumbnail gallery
39 Upvotes

Petromax smedejernspande

Støbejern er fedt, det holder for evigt, det er ultimativt preppergrej. Men det er virkelig tungt! Jeg har en del støbejernsgrej, men det er uholdbart til ture, synes jeg. I stedet har jeg købt Petromax smedejernspande, den er et kilo lettere end en tilsvarende størrelse støbejernspande.

Jeg har købt panden med en diameter på 24 cm, vægtforskellen er minimal ned til 20 cm panden (hvilket overraskede mig meget), til gengæld giver forskellen plads til eks. 2 steaks.

Som forberedelse af panden har jeg smurt den i et tyndt lag rapsolie og brændt den 1 time ved 220 gr. i ovnen. Det gentog jeg 3 gange, inden den røg på bålet.

Nu har jeg brugt den stort set hele sommeren, og jeg er kæmpe fan. For det meste bruger jeg Palmin som fedtstof, det brænder ikke på som andet fedt og smør. Det bliver heller ikke harsk, så det er ret perfekt at have med på tur. Min Palmin ligger i bagepapir i min tyske smørbøtte (et genialt stykke grej).

Om morgenen er jeg sulten og utålmodig, så der har ikke været lavet meget mad på panden over gløder – det har været fuld knald på flammerne. På trods af det er det ikke lykkedes mig at brænde noget på en eneste gang, så panden virker perfekt.

Rengøring er klaret ved at skrabe den ren med en træspartel og måske tørre over med en vådserviet. Når jeg har været inde efter ture, har den lige fået et tyndt lag rapsolie med en klud.

Der skal derfor lyde en kæmpe anbefaling af denne her pande, helt genialt stykke grej.

Jeg har naturligvis opgraderet panden. Jeg har ikke haft brændt mig, for jeg har bare haft handsker på. Alligevel ville jeg gerne lave et håndtag til panden. En bøgegren flækket i to halve, og så har jeg snittet en fordybning i den, så det passer over metalhåndtaget. Jeg måtte lige bore Petromax-logoet af, det sad lige fast med et par popnitter.

Fra et fluenetsprojekt havde jeg nogle magneter i overskud. Smalle, lange magneter. Så jeg snittede et hul i håndtaget og pressede magneterne i. De sidder ret stramt, men jeg gav det nu alligevel en omgang epoxy, for at de skulle sidde helt fast.

Mønstrene i håndtaget er brændt med et metalgrillspyd ved bålet, så det tog sin tid. Det brændte look har det fået med en gasbrænder derhjemme.

Håndtaget virker perfekt, og det er ikke længere nødvendigt med en handske, når jeg arbejder med panden. Når panden sidder på rygsækken, er håndtaget bare taget af og ligger i en lomme.

Panden er faktisk så lækker, at jeg også har brugt den en del i køkkenet indenfor og på brændeovnen i stuen. Den er bare fed at lave med.

Masser af madlavning på YouTube: https://www.youtube.com/@Rosentjoern/shorts

Og kig eventuelt ind på Bushcraft & Udeliv Discorden: https://discord.gg/enSeEyR7Av


r/friluftsliv 2d ago

new jellyfish map website / ny hjemmeside med kort over gopler

6 Upvotes

Hej alle sammen! Jeg ville gerne skabe en måde for at indberette, når nogen ser gopler rundt omkring i Danmark - så vi kan tjekke, hvor mange der er, inden vi tager en svømmetur. Jeg har endnu ikke fundet en måde at gøre det på - så jeg besluttede mig for at lave denne hjemmeside. Jeg vil gerne høre jeres feedback, og jeg håber, at I alle sammen finder den nyttig

Prøv den gerne, håber I kan lide den: goplekort.dk

Hi everyone! I wanted to create a way to report when someone sees jellyfish around Denmark - so we can check how many there are before we go for a swim. I haven't found a way to do it yet - so I decided to make this website. I'd love to hear your feedback and I hope you all find it useful

Try it out, hope you like it: goplekort.dk


r/friluftsliv 2d ago

Rundtur i Nordjylland med shelter

Thumbnail
2 Upvotes

r/friluftsliv 5d ago

Durston X-Dome versus Hilleberg Allak 2

Thumbnail
1 Upvotes

r/friluftsliv 6d ago

Överleva en natt i skogen på 300kr 🤪

Thumbnail youtu.be
0 Upvotes

r/friluftsliv 18d ago

Sommerferielejr

Thumbnail gallery
104 Upvotes

Som skolelærer har jeg en dejlig lang sommerferie. Igennem året har jeg et mål om at komme afsted på overnatning mindst én gang om måneden, og i sommerferien er der rig mulighed for flere ture.

Inden sommerferien handlede jeg Bushcraft Spains udvidelse til den polske plash-palatka. Det er et stykke grej, jeg elsker og altid har med, men som bivuak er den noget lille i sig selv. Udvidelsen kom hjem lige inden ferien, og jeg har brugt den hele sommeren.

I skoven har jeg bemærket en lavning, et lille hul i en mindre skråning. Regnslaget passede perfekt rundt langs kanten. Det gav yderligere plads inden i, og jeg kunne genbruge den seng, jeg har brugt i vinters. På træremmesengen lagde jeg et billigt oppusteligt liggeunderlag fra Lidl, som skulle testes over tid. Jeg har pustet det op to gange over de fem uger. Derpå et rensdyrskind og mit store tyske uldtæppe.

Lejren har endt med at være oppe i fem uger, og jeg har været i den hver dag. Mange overnatninger, men ikke hver nat. Men hver dag til morgenmad, eftermiddagskaffe, aftensmad eller bare en lur.

Bålstedet er blevet optimeret igennem hele perioden. En reflektorvæg af små stammer først. Efter en meget blæsende nat byggede jeg en side på den for at beskytte imod vinden. Senere beklædte jeg hele ydersiden med store barkstykker for at gøre den helt tæt, så der aldrig blæste røg ind i mit shelter.

I åen var der mange gode, flade sten, og igennem ferien blev det nærmest til en ovn, der har sikret trævæggen fra at brænde.

Noget af det fedeste ved den lange ferie og al den brugte tid er virkelig at få brugt noget grej. Jeg har færdiggjort en masse projekter: taske og skråtaske. Efter brug har jeg optimeret og modificeret både mit feltflaskesæt fra Pathfinder og min Mil-Tec-gryde.

En kæmpe fornøjelse, for det har også ført til, at jeg har ryddet op i alt andet grej og solgt (eller sat til salg) alt det, jeg ikke bruger og har for meget af. Videre med det!

Det har givet tid til at lave bål 1-2 gange om dagen med tændstål. Masser af forsøg med fatwood, birkebark, grandkviste og jutegarn. Selv på våde dage har der været god tid til at bruge det.

Jeg har også forkælet mig selv med to nye gode stykker grej igennem ferien. En Hultafors 600 g håndøkse, efter jeg solgte min tomahawk. Og en smedejernspande fra Petromax – meget lettere og større end min støbejernspande. Helt genialt stykke grej at lave mad med. Jeg har ikke brændt noget på en eneste gang.

Og maden... så meget god mad og kaffe. Jeg har eksperimenteret en masse med kaffe, friskkværnet hver dag. Når morgenmaden har været med æg, har jeg lavet ægte cowboykaffe med kaffe og skaller direkte i kedlen. Og jeg er faktisk overrasket over, at kaffen smager anderledes med æggeskaller end uden.

Andre dage (og nu er det bare blevet standarden) rører jeg rundt i kaffen med en glødende birkegren. Det gør bare kaffen lidt blødere.

Intet mindre end den bedste sommer, jeg kan huske. Der er intet bedre end at sove i en hule med sin hund. Det er fantastisk.

Jeg tænker, fordi jeg har givet alt grejet reelt og meget brug, at skrive en god stak anmeldelser af det, jeg har brugt.

Kig ind på Discorden, hvis du vil snakke grej, bushcraft og udeliv. Eller tjek en hulens masse små (ingen snak) videoer på YouTube. Kanalen hedder Rosentjoern ligesom bloggen.

Discord: https://discord.gg/QZw33Em3yP


r/friluftsliv 20d ago

Solformørkelse briller

Thumbnail
0 Upvotes

r/friluftsliv 21d ago

Where can I rent a sail-kayak in Scandinavia?

Post image
8 Upvotes

I'm looking for different places in Scandinavia that rent out sail-kayaks.

I've found this https://sailyak-no.webnode.page/ as the only place. ​Googling gives me mostly regular kayaks.

Hope someone here can point me to more places.

Thank you in advance ⛵ ⛵ ⛵


r/friluftsliv 22d ago

Alene i vildmarken?

32 Upvotes

Hej med jer,

Jeg går og drømmer om en tur alene i vildmarken. Jeg regner ikke med 100% overlevelsestur som i TV, men et sted hvor jeg kan lave et shelter, fiske og generelt være på naturens premisser. Jeg har ikke den store overlevelseserfaring, men har ofte ligget i shelter og været på vandreture, derfor tænker jeg også at begrænse mig til en uges tid. Jeg forestiller mig at jeg skal til Sverige eller Norge for at få muligheder for dette. Fx i et område hvor nogen har en jagt el. Lignende. Er der nogle som har nogle gode råd til hvor man kan gøre dette?


r/friluftsliv Aug 02 '26

Dårlig ryg og sheltertur?

7 Upvotes

Hej venner,

Jeg er en kæmpe friluftsnoob, men jeg har en kæmpe lyst til at prøve friluftslivet mere af, hvorfor jeg har arrangeret en sheltertur med et par kammerater om 14 dage.

Sagen er dog den, at jeg har kronisk dårlig ryg, to operationer i lænden for diskusprolaps og en tredje der sidder og “hygge” piner mig i det daglige, hvorfor jeg ikke aner om jeg dummer mig ved sådan en tur.

Er der mon nogle herinde der kan anbefale nogle tricks til at få en ordentligt nattesøvn uden at ødelægge mere?

Og dernæst, jeg har læst en del op på liggeunderlag og overvejer at købe et Sea to Summit Comfort DLX SI Mat Regular Rect. Wide - lidt en udskrivning, plus det er tungt, hvorfor jeg ikke ved om det er dumt. Måske en luftmadras er bedre? Nogen erfaringer med dette vil være meget værdsat!

Kh.


r/friluftsliv Aug 01 '26

Tips til lufttelt

6 Upvotes

Hej naturnørder.

Jeg leger lidt med tanken om at købe et lufttelt, men synes det er lidt af en jungle med hensyn til forskellige brands. Jeg vil gerne have et telt der er nemt at sætte op solo, da det nok mest er mig selv og min hund der kommer til at bruge det. Men også et telt der er stort nok til at jeg også kan have min datter med hvis hun har lyst.

De fleste jeg har set på er typisk til 5-6 personer og ligger på omkring 7-8000kr. Men er også stødt på et T Hansen telt til omkring 3500. Skal man holde sig væk fra billige mærker?

Umiddelbart tænkte jeg mest at campere på de tider af året hvor det ikke er nødvendigt med brændeovn og skorsten, men der er også en del af mig der kan se det hyggelige i at varme sig ved ovnen i efterårsregnen. Men må man overhovedet bruge en brændeovn i sit telt på danske campingpladser?

Alle tips og erfaringer er velkomne, jeg har ikke været på teltferie siden jeg var dreng, men efter at være faldet i et youtube camping rabbit hole overvejer jeg det stærkt 😊


r/friluftsliv Aug 01 '26

Ideer til billige aktiviteter til ferie.

8 Upvotes

Hejsa

Jeg har netop taget hul på 3 ugers sommerferie. Så min veninde og jeg har tænkt os at bruge nogen af dagene på at tage rundt og se lidt seværdigheder i det Nordjyske. Men vi mangler lidt forslag til seværdigheder rundt omkring. Google giver selvfølgelig de "store klassikere". Og nogen af dem har vi også allerede på listen. Men vi er lidt nysgerrige på lidt mindre ting. Og gerne ting der ikke koster alverden, da økonomien ikke er prangende.

Vi er baseret i midten af Vendsyssel, så vi kommer nok hovedsageligt til at holde os til Vendsyssel, og måske ned til lidt syd for Aalborg. Men et rigtig godt forslag lidt længere syd for fjorden kunne også være fristende.

Vi er begge medio-40'erne. Så vi er ikke ude efter Fårup Sommerland-agtige aktiviteter.

Vi har selv kigget lidt, og tænkt på lidt ting enten den ene eller begge af os aldrig har oplevet. Eller noget vi ikke har oplevet i mange mange år.
Indtil videre har vi følgende på listen:
- Grenen, Skagen
- Den tilsandede kirke, Skagen
- Råbjerg Mile, mellem Skagen og Frederikshavn
- Bangsbo Fort - Bunkermuseum, Frederikshavn (lidt syd for)
- Viking Museet i Lindholm, Nørresundby
- Børglum Kloster, Vrå
- Voergaard Slot, Dronninglund

Kunstmuseer er ikke rigtig interessante for os. Men museer med historiske ting kan sagtens være interessante.

Spisemuligheder til en fornuftig pris rundt omkring i det nordjyske ville vi også sætte pris på. Vi er glade for "spis hvad du kan fra buffet'en"-restauranter, og vi har vist snart prøvet alle i Hjørring, Brønderslev, Aalborg-området, og en enkelt i Sæby. :)

Alle forslag modtages med kyshånd. Det må gerne være lidt små sjove steder, som man ikke lige tænker over til dagligt. Dem der ikke ligger øverst på en google-søgning. :)


r/friluftsliv Jul 31 '26

Sove i telt

13 Upvotes

Hej alle.

Jeg har planer om at tage ud og sove i telt en af de næste dage. Jeg har fundet et lille stykke skov, hvor man må slå telt op.

Mit "problem" er det praktiske. Jeg har mit telt og alt der hører til, inklusiv en stol og lidt grej, derudover også min hund.

Jeg kan ikke parkere der hvor jeg vil sove, så jeg skal gå lidt vej fra bilen og til der jeg vil være.

Min plan lige nu er at parkere bilen, og gå en tur med hunden for at se området an, og så slå lejr hvor det giver mening.

Er der en nemmere måde?


r/friluftsliv Jul 30 '26

Billeder fra en lille tur på Fanø

Thumbnail gallery
90 Upvotes

Her er lidt stemningsbilleder fra turen I dag.


r/friluftsliv Jul 30 '26

Solhat omkring København

0 Upvotes

Hej!

Jeg har desværre mistet min solhat, og skal snart på tur. Hvad kan I anbefale, som man kan hente i/omkring København eller Nordsjælland?

Taaaaak 🫶


r/friluftsliv Jul 28 '26

Tømmerflådesejlads

18 Upvotes

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Sverige.
Vi byggede en tømmerflåde og sejlede på Klareelven. Det var en pakke med 5 dage inklusiv instruktion osv. Jeg vil dog anbefale en 7 dages tur, da det giver tid til at gå nogle ture og ikke bare sejle hver dag.
Vi havde telt med, men man kan også overnatte på flåden. Det gjorde vi første gang, men komforten er bedre på bredden i et telt.

Jeg kan helt klart anbefale det som noget anderledes at prøve, men ellers er en kano det oplagte valg til Klareelven.


r/friluftsliv Jul 26 '26

Billeder fra 3 dage på Skåneleden SL1

Thumbnail gallery
53 Upvotes

Med tarp og Trangia. Der var sgu ikke mange gode steder at ligge, trods en lille tarp, så tror at næste tur må jeg prøve kræfter med en hængekøje.


r/friluftsliv Jul 26 '26

Vil gerne høre jeres bedste tips ift. udvælgelse af sovepose og liggeunderlag?

4 Upvotes

Fik købt et liggeunderlag der skulle være selvoppusteligt, men det var det virkelig ikke - skulle nok ikke være gået i jem&fix 😬


r/friluftsliv Jul 25 '26

Brødtasken

Thumbnail gallery
17 Upvotes

Brødtasken

Jeg har brugt brødtasken i et par år, og det er en helt fantastisk taske. Jeg bruger den hver dag i skoven, til madpakke, drikkedunk og værktøj. Den har en størrelse, som faktisk er god nok til enkelte aftenture / overnatninger, så længe det er sommer.

Taskerne koster ikke ret meget på overskudslagre, men der er en risiko for at komme med en meget kort rem. Min taske har jeg opgraderet med masser af ekstra muligheder, for at passe bedst til det, den skal kunne.

Rem

Jeg har selv lavet en længere rem. Den er lavet af læderrester (det er faktisk 3 stykker), så det er ikke dyrt læder, der er brugt til den.

I midten, til over skulderen, er et bredere stykke af koskind og møbellæder. I slutningen af remmen har jeg syet en D-ring på til karabiner. Det er for eksempel her, jeg hænger læderhandskerne fra.

Vandtæthed / lukkethed

Jeg har aldrig tabt noget fra tasken, men låget er ikke overdrevet stort i forhold til åbningen i tasken.

Jeg har brugt en fransk paksæk (de koster ikke rigtig noget ved Rödastjärnan), som er skåret halvt over. Den har jeg syet rundt langs åbningen af tasken, så den nu kan snørelukkes.

Det beskytter mod skidt, snavs, grene og møg nede i tasken, forhindrer at tabe noget og beskytter indholdet mere i regnvejr.

Økseholder

En væsentlig opgradering af tasken. Det er bare et par stykker restlæder syet på forsiden af tasken og en god bred strop med trykknapper.

Den er stor nok til at passe over alle mine økser, selv når de har fået 2-lags læderoverslagsbeskytter på skaftet.

Remholdere

På undersiden af tasken har jeg syet nogle remholdere, så jeg kan spænde regnslaget på tasken.

Jeg har også på enkeltovernatninger spændt oilskintarp og tæppet, rullet sammen, fast.

Det er selvfølgelig lidt tungt, men det er fedt nok at kunne have en lille tur kun med så lille en taske.

Remmene er et bælte fra genbrugspladsen, skåret over i to remme. Nye spænder kommer fra noget hesteseletøj fra genbrug.

Feltflaske

Der er fin plads nede i tasken, men jeg har alligevel sat et par ringe på forsiden af tasken.

Ringene er fra noget hesteseletøj fundet billigt i en genbrugsbutik. De sidder, så jeg kan spænde feltflasketasken på, hvis jeg har brug for mere plads i selve tasken.

Plads alt i alt

Selv uden at have feltflasken uden på tasken er der god plads.

Inde i tasken kan være feltflaske med kogegrej, mad, sprittabletter, snor, førstehjælp og ildgrej.

Tæppe og tarp spændt på undersiden. Økse på fronten.

Alt til en lille tur.

Alternativt kunne feltflasken hænge uden på, og så en Nalgene med ekstra vand indeni.

Tungt grej eller let grej?

Nu vælger jeg jo selv at køre dumt, tungt grej i form af oilskin og uld. Men havde jeg eksempelvis en polyester tarp og en Swagman Roll / quilt / poncholiner, så vejede sættet jo virkelig ikke meget.

Du er velkommen ovre på Bushcraft & Udeliv Discorden.


r/friluftsliv Jul 25 '26

Fossiljagt med offentlig transport?

0 Upvotes

Hej Reddit. Inspireret af nyheden om Mors og Fur på Unesco's kulturarvsliste vil min kæreste og jeg nu gerne gøre alvor af vores snak om at tage ud på fossiljagt. Problemet er bare at så vidt vi kan se er det rigtig svært at komme nogen steder hen med offentlig transport. Ingen af os har kørekort. Vi bor i Århus. Er der nogen som har en god idé til hvor vi kan tage hen og score nogle fossiler?


r/friluftsliv Jul 25 '26

Teltanbefalinger ⛺️

0 Upvotes

Hei! Jeg skal kjøpe mitt første egne telt, og er usikker på hvilke merker som er verdt pengene. Budsjettet ligger på maks 3500 kr, og det kommer nok ikke til å brukes så mye mer enn et par uker om sommeren/høsten. Det viktigste er at det er lett å frakte sammen med annen bagasje (jeg har ikke bil så det skal fraktes enten til fots eller på offentlig transport), og ikke for krevende å sette opp. Jeg er 160 høy så det trenger ikke være så stort, men jeg har også en hund som bør få plass. Jeg kan ikke se for meg at jeg sover der så mange netter på rad, men det bør kunne holde noe norsk vær ute. Er det noen andre ting enn dette jeg bør tenke på? Noe jeg bør holde meg unna? Setter stor pris på all hjelp og tips! 🌲


r/friluftsliv Jul 25 '26

Anbefal mig en lille transportable gas grill

0 Upvotes

Hej alle sammen,

Jeg har fået foræret 2 blå gasflasker og et gasplus, så vi kan lave mad på vore camping tur.
Vil gerne have en lille grill med, så vi kan grille noget kød eller grøntsager. Nogen der kan anbefale en lille en, der vil virke med de blå gasflasker?

Weber laver Go-Anywhere gasgrill, som jeg tænker er en rigtig fin formfaktor, dog til den lidt dyre ende og jeg er usikker på om man kan få en adapter til at den kan virke med de 2 flasker og ikke de helt små.


r/friluftsliv Jul 24 '26

Kanotur med hunden. Nogen tips

4 Upvotes

Jeg har længe gået og drømt om en kanotur med min hund, bare en dag eller en weekend med overnatning et eller andet sted.

Jeg har selv sejlet en smule i kano igennem tiden, men er lidt rusten, og hunden har aldrig siddet i en. Derfor søger jeg lidt tips.

For det første, nogen der har haft hund med i en kano? Hvordan lærte I den at komme i kanoen og sidde stille?

Hvor, helst i det vestjyske, er en god rute uden for meget strøm? Jeg har kun padlet rundt i storeåen og en lille rolig å et eller andet sted jeg ikke husker navnet på.

Hvad gør jeg ifht leje af kano? Jeg hørte engang spejdergrupper kan finde på at leje ud, og jeg tænker det kunne være en god støtte til en af de lokale grupper her, men transport til/fra åen kan jeg ikke selv sådan umiddelbart gøre

Udstyr ud over redningsveste og kano+åre som giver mening at have med? Altså ud over det jeg ville have på en almindelig vandretur med hunden.


r/friluftsliv Jul 23 '26

Gudenåen kanotur

3 Upvotes

Hej friske folk🌲

Vi skal tradition tro på kanotur jeg og gutterne.

Nogen der har et cirka estimat på hvor “travlt” der er på Gudenåen sådan start-midt August?

Vi har været vant til at have campingpladserne ret meget for os selv de foregående år, hvor vi nok bare har været heldige.

På forhånd tak:)