Hej!!
Håber I kan hjælpe!
Vi står i en ret ubehagelig og træls situation efter en ferie i udlandet og leje af bolig gennem Airbnb.
Efter vores ferie er vi blevet beskyldt af udlejeren for nogle ret omfattende skader på boligen, som allerede var der, da vi ankom, som er helt ude af probationer. Vi er fuldstændig I chok over at blive beskyldt af udlejer for skader på boligen, som var der ved ankomst og skår i gammelt service, som var der i forvejen. Fx vil hun have penge for to nye meget gamle krus, som der er skår i, og som vi slet ikke har brugt. Derudover mener hun, at vi har lavet en kæmpe bule øverst på køleskabet. Køleskabet havde bulen ved ankomst. Dertil mener hun, at prisen er 2000 for en ny køleskabslåge og 500 for de to kopper. De ligner helt almindelige blå kopper fra ikea til 5 kr stykket. Hun mener også at vi har ødelagt bordpladen på badeværelset, som stod og smuldrede ved ankomst, og som vi orienterede udlejer om med det samme ved ankomst. Det vil hun have 3000 for.
Vi er derfor helt uforstående over for, at Airbnb mener, at det er os, der har forårsaget dem. Vi har klaget flere gange og sagen er trukket meget langt ud.
Alligevel fastholder Airbnb, at vi skal betale. Airbnb har ikke fremlagt nogen egentlig dokumentation for, at det er os, der har lavet skaderne. Vi føler derfor, at vi bliver gjort ansvarlige på baggrund af beskyldninger, som vi mener er helt udokumenterede. Vi har gjort opmærksom på dette flere gange.
Vi har appelleret Airbnbs afgørelse, men de fastholder fortsat kravet.
Airbnb trækker pengene på vores Mastercard om få dage, og vi tænker umiddelbart at afvise betalingen gennem banken, samtidig med at vi vil bestride kravet over for Airbnb.
Er der nogen her, der har erfaring med noget lignende eller ved noget om det juridiske?
Hvad sker der, hvis vi afviser betalingen på Mastercard, når vi samtidig har gjort det klart over for Airbnb, at vi bestrider kravet?
Kan Airbnb sende det til inkasso, selvom vi har bestridt det?
Hvad ville I gøre i vores situation?
Ps. Vi lejer aldrig gennem Airbnb igen