Læs evt min tidligere opslag fra “brevkasse”
Jeg håber virkelig, der sidder nogen herinde, som kan hjælpe os med, hvad vi konkret skal gøre juridisk, for vi er nået dertil, hvor vi er alvorligt bekymrede for, at min lillebror bliver ved med at blive involveret i mine forældres økonomiske problemer.

Jeg vil forsøge at forklare situationen så konkret som muligt.

Mine forældre har gennem mange år haft meget alvorlige økonomiske problemer og betydelig gæld. Det har tidligere medført, at forskellige ting – blandt andet biler – er blevet registreret i deres børns navne, fordi mine forældre selv har haft svært ved at have ting stående i deres egne navne.

Vi er fem søskende, og store søster/ bror og min lillesøster har allerede oplevet inkassosager, fogedret mv. som følge af økonomiske forhold, hvor vores forældre har involveret os.

For omkring en måned siden fandt jeg ud af, at mine forældres bil stod registreret i min 19-årige lillesøsters navn. Hun endte med omkring 60.000 kr. i gæld. Hun har ikke selv haft overblik over, hvad hun blev involveret i, eller hvilke konsekvenser det havde.

Nu er bilen efterfølgende blevet registreret i min lillebrors navn.

Min lillebror er netop fyldt 18 år og er udviklingshæmmet. Han går på STU og modtager en ydelse svarende til SU/kontanthjælp. Han kan godt forstå, at bilen står i hans navn, og synes egentlig, det er lidt sejt, men han forstår ikke de økonomiske og juridiske konsekvenser af det.

Han forstår ikke, hvad gæld, forsikring, afgifter, rykkere, inkasso, fogedret osv. betyder, og han er ikke i stand til selv at administrere sin økonomi på almindelig vis.

Min storesøster hjælper allerede med at administrere hans penge, fordi der tidligere har været situationer, hvor vores mor har taget hans telefon, mens han sov, og overført penge fra hans konto til sig selv, når hun mente, familien manglede penge.

Det nye problem er nu bilen.

For cirka en måned siden opdagede jeg et brev i min lillebrors e-Boks om, at vægtafgiften på bilen skulle betales, ellers ville nummerpladerne blive inddraget.

Jeg spurgte min mor, om forsikringen og afgiften blev betalt, og fik at vide, at der selvfølgelig var styr på det.

Vægtafgiften blev efterfølgende betalt, og jeg fik igen at vide, at forsikringen også var betalt.

Jeg valgte derfor at stole på det.

Men i aften har jeg kigget i min lillebrors e-Boks igen, fordi jeg var bekymret for, om der var kommet mere.

Her fandt jeg tre breve fra DFIM, hvor det fremgår, at ansvarsforsikringen på bilen er blevet ophørt den 19. august, og at der nu er frist til 4. september til at tegne en ny ansvarsforsikring, ellers vil der blive pålagt dagsbøder.

Det betyder altså, at bilen tilsyneladende igen har været uden den lovpligtige ansvarsforsikring.

Og det værste er, at det er præcis det samme mønster, vi allerede så med min lillesøster.

Jeg kan samtidig se, at der tidligere er kommet breve om forsikringen, og at der allerede er et udestående hos forsikringsselskabet.

Jeg har ikke fået at vide, at forsikringen var ophørt. Tværtimod har jeg fået at vide, at den blev betalt.

Og jeg kan ingengang steder se hvor meget de skylder til forsikringen?

Mit spørgsmål er derfor: Hvad gør vi NU?

Jeg er ikke ude efter at få hjælp til at betale mine forældres regninger. Det har vi gjort igen og igen, og det har tydeligvis ikke løst problemet.

Vi vil have stoppet det her, før min lillebror ender med den samme situation som min lillesøster.

Min storesøster og jeg forsøger nu på at ordne der her. Der skal ske noget.
Hvad skal vi gøre??
Vi er 22 og 28, vi har ingen anelse om sådan noget her. Min søster er lige blevet færdig pædagog og jeg er halvvejs, vi har aldrig mødt noget lign det her i vores tid på uddannelsen.

Det aller værste og mest tragiske af det hele er, at ud fra det, jeg ved, skylder de nok omkring 70.000 kr. i min søsters navn – og højst sandsynligt endnu mere i min brors navn. Bilen er en gammel Toyota Yaris, som ikke engang er 5.000 kr. værd.
Jeg kan snart ikke have det hele inde i mit hoved mere. Deres virkelig dårlige økonomi har fulgt mig, siden jeg gik i 1. klasse. Det er noget, der har drænet mig totalt gennem alle de år, men jeg har aldrig delt det med nogen, fordi jeg jo elsker mine forældre og aldrig ville få dem til at fremstå dårligt over for andre. Deres lorte økonomi har givet os 5 børn konsekvenser og især da ci alle ramte 18 års alderen, fordi det kunne de udnytte. ( alt dette er særlig min mor, min far har ikke noget med økonomien at gøre, da min mor ikke vil lade ham være en del af det - på trods af han alle årene har været den der tjente dem)

Min udlejer har haft renoveret nogle af badeværelserne i den opgang jeg bor. I den forbindelse har der været et større bygge og VVS arbejde.
Det er ikke min lejlighed der er renoveret, men en stor del af arbejdet foregik på mit badeværelse pga. rørarbejde. I en periode på 15 dage har min lejlighed derfor
-ikke haft varmt vand
-ikke haft vand på badeværelset
-periodevist slet ikke haft vand
-haft huller i væg og gulv på badeværelset
-haft begrænset adgang til rum da der har været håndværkere, maskiner og byggerod derinde
-haft strømafbrydelser
-været støv og støjgener i hele lejligheden.

Paragraf 95 stk. 2 i lejeloven siger at man er berettiget til et forholdsvist afslag i huslejen, så længe lejlighedens værdi er forringet for lejeren.

Min udlejer mener dog ikke at jeg er berettiget til nogen kompensation, da de har varslet renoveringen.

Vil det overhovedet værd at tage sagen for huslejenævnet, da det nok højst er nogle tusinde kr. det drejer sig om, og har jeg overhovedet en sag?

Del 2 af Kontant og FlexTrafik

Jeg er interesseret i de juridiske rammer for identifikation efter hvidvaskreglerne og håber, at nogle af jer med indsigt i området kan hjælpe med perspektiver.

Jeg er blevet bedt af MobilePay om at opdatere mine kontaktoplysninger. For at gøre dette kræver deres proces, at jeg scanner chippen i mit pas via appen.

Mit pas er gyldigt i mere end to år endnu, men chippen har aldrig fungeret korrekt. Det er et problem, jeg også møder i forbindelse med automatiske paskontroller i lufthavne, hvor jeg i stedet bliver kontrolleret manuelt. Selve passet er dog fortsat gyldigt som rejselegitimation.

Jeg har tidligere identificeret mig over for både offentlige og private aktører uden problemer, fordi der har været mulighed for manuel verifikation eller alternative procedurer. I denne situation har MobilePay oplyst, at de på grund af hvidvaskreglerne kræver verifikation via passets chip, og at de ikke tilbyder nogen alternativ metode.

Jeg har foreslået forskellige alternativer, herunder manuel verifikation, fremsendelse af dokumentation eller brug af anden legitimation, men har fået besked om, at scanning af passets chip er den eneste mulighed.

Konsekvensen er, at jeg tilsyneladende skal anskaffe et nyt pas for at kunne gennemføre MobilePays proces, selv om mit nuværende pas fortsat er gyldigt. Så vidt jeg kan se, vil det koste ca. 900 kr.

Jeg var også i dialog med kundeservice om sagen og bad blandt andet om at få henvendelsen eskaleret samt at modtage en bekræftelse på, at sagen blev sendt videre til relevant afdeling. Jeg har ikke modtaget nogen opfølgning, selv om der nu er gået flere måneder.

Jeg anerkender naturligvis, at MobilePay som finansiel aktør kan være underlagt krav efter hvidvasklovgivningen, og at der kan være legitime grunde til at stille krav om sikker identifikation. Det, jeg er i tvivl om, er, om lovgivningen reelt kræver netop scanning af en paschip, eller om det er et procesvalg, som virksomheden selv har truffet.

Mine spørgsmål er derfor:

1. Kræver hvidvaskreglerne, at identifikation i en situation som denne sker via scanning af passets chip, eller kan alternative identifikationsmetoder normalt anvendes?
2. Hvis alternative metoder principielt er mulige, står MobilePay så frit til at afvise dem og kræve én bestemt teknisk løsning?
3. Findes der relevante regler eller praksis inden for finansiel regulering, forbrugerret eller "god skik", som kan være relevante i en situation som denne?
4. Har virksomheder, der er underlagt hvidvaskreglerne, nogen pligt til at tilbyde en rimelig alternativ identifikationsproces, når en kunde har gyldig legitimation, men den tekniske chip ikke virker?
5. Er det juridisk set uproblematisk, at en kunde i praksis skal betale for et nyt pas alene for at kunne opfylde virksomhedens valgte identifikationsproces, selv om det eksisterende pas fortsat er gyldigt?

Jeg er primært interesseret i de juridiske vurderinger og eventuelle henvisninger til regler, vejledninger eller praksis på området.

På forhånd tak for input.

Hej allesammen jeg er en 19 årige dreng med autisme og ingen kriminel historie I københavn og jeg var til fest og drukket lidt for meget, og der jeg prøvet at gå hjem så blev jeg bevidstløs. Så der jeg var bevidstløs så kom jeg til at gå Ind i anden persons have og så ringet de til politiet, Så kom politiet og så kom de til mig og jeg forsøgte at slå en af deres betjente. Jeg vågnet op i politi stationen og så lad de mig bare gå hjem, Der jeg kom hjem så kunne jeg se at mit venstre arm var hævet og der var gule mærker. Og jeg kunne ikke mærke min fingere på mit højere arm, Nu skal jeg til retten den 10 september og jeg er meget sur på politiet. Det var slet ikke med vilje at jeg prøvet at slår ham og jeg gør aldrig den slags fordi som sagt jeg har ingen kriminel historie, Nu jeg er meget bange for at gå I fængsel. Please hjælp mig

Hi everyone, I’m an expat looking for some advice on a confusing situation with my now-former employer here in Denmark.

Sorry for writing in English, as it's a bit of a sensitive subject, and I want to be sure I explain the case clearly and receive answers that wouldn't be confusing.

I worked as a Consultant for a Danish company for a little under 4.5 years (covered by Funktionærloven).

Back in the spring, I received a written warning due to technical disagreements about system customizations and environment alignment. The warning stated that they needed to see immediate improvement and that there would be continuous follow-ups until a specific date a month later.

Here is where it gets weird:

• The deadline for the follow-up passed, and no official review or written follow-up ever happened.

• For the next three months, I had a few one-on-one meetings with my manager. During these meetings, I received only positive feedback. Not a single negative comment, verbal or written, was directed at my performance.

• I just came back from my summer holiday and was immediately handed a termination notice.

The termination letter cites an "ongoing lack of performance mentioned in ongoing dialogues and documented in the written warning."

They have given me my full 4-month notice period and released me from my duties (fritstillet), so I will be paid until the end of the year. However, the reasoning feels a bit unfair. Those "ongoing dialogues" about poor performance simply never happened after the warning, and my manager was actively praising my work right up until I left for vacation.

I am a member of an A-kasse, but unfortunately, I am not in a union (fagforening).

My questions are:

1. Has anyone experienced a Danish employer using an old, unresolved warning like this after a period of positive feedback?
2. Does this qualify as usaglig afskedigelse (unfair dismissal) since they seem to have fabricated the "ongoing dialogues" part?
3. Since I am not in a union, what is the best way for a foreigner to find a reasonably priced employment lawyer (ansættelsesadvokat) to look at this? Can they help negotiate a proper severance agreement or compensation?

Any advice or shared experiences navigating the Danish system would be hugely appreciated!

Kontant: Flextrafik på slingrekurs | DRTV https://www.dr.dk/drtv/episode/kontant\\_-flextrafik-paa-slingrekurs\\_613708

Er Domeas ageren bare et forsøg på at skræmme eller har jeg misforstået noget grundlæggende i lejeloven?

Jeg er fraflyttet en almen bolig foreningen tilbage i påsken. I den forbindelse har vi fået foretaget en flytte opgørelse og afregnet udestående med Domea som administrerede ejendommen.

Sagen er at nu er Domea kommet mange måneder efter med et tillægsregnskab fordi de ikke har passet deres arbejde ordentligt og har anvendt en forkert enhedspris per m3 vand brugt.

Dette tillægsregnskab har jeg gjort indsigelse mod da det er fremsendt efter udløb af den lovbestemte frist.

Udlejer har 3 måneder fra modtagelse af endelig opgørelse fra forsyningen, til at fremsende alle aconto regnskaber til lejer ellers frafalder udlejer ret til at opkræve efterbehandling.

Opgørelsen fra forsyningen er modtaget d. 26/2-26, regnskabet er fremsendt d. 27/3-26 og tillægsregnskab er først fremsendt d. 30/6-26.

Mens jeg afventer svar på vores indsigelse fra Domeas juridiske afdeling modtager jeg en rykker og trussel om inkasso fra Domea inkasso, selv om det er almindelig skik at inkasso virksomheden berosættes under behandling af indsigelser.

I dag har jeg modtaget svar fra Domeas juridiske afdeling om at de fastholder deres krav uden at kommentere på de overtrædelser de har foretaget af lovmæssigt fastlagte frister.

Deres eneste kommentar til indsigelsen er at de ikke er enig. De siger jeg kan betale eller tage dem i beboerklagenævnet.

Samtidig bekræfter de igen at de ikke påtænker at sætte inkasso sagen i bero mens sagen behandles i beboerklagenævnet.

Der er i øjeblikket 6 måneders behandlingstid på sager i beboerklagenævnet.

Det er ikke noget særligt stort beløb, men sagen er blevet principiel for mig da jeg virkelig ikke mener at Domea ageren har været acceptabel.

Jeg har igennem sagens forløb fået vejledning af et familiemedlem der selv de sidste 30 år har lavet 1100 forbrugsopgørelser om året som udtaler hun aldrig hørt om en lignende sag hvor udlejer tilsidesætter gældende frister så klart og tydeligt med en så stor ligegyldighed over for det.

Hej derude

Vi kigger på rækkehus, har elbil og vil selvfølgelig gerne have ladestander.

Rækkehusene har privat parkeringsplads, men de ligger på modsatte side af vejen ude foran.

Derfor har alle med ladestander fået sat ladestander op på deres skur og holder ude foran deres rækkehus og lader. Det er umiddelbart ikke det store problem i forhold til parkering/plads.

I forbindelse med købet, har vores advokat gjort opmærksom på, at bestyrelsen sidste år vedtog, at det ikke længere er tilladt med ladestander på skuret, og at den nu skal sættes op ved ens parkeringsplads. Det gøres med styret underboring og koster kassen. Alle der allerede HAR ladestander på skuret, må gerne beholde den. Det er altså kun nye, der ikke må.

Holder den? Må man godt have differencerede regler på den måde? Jeg tænker, at enten gælder det for ingen, eller også gælder det for alle.

PFT.

Jeg har lige over vejet at prøve det da jeg har opbygget en masse dum gæld, her i mine rigtige arbejdes livs år. Som er kommet ud på et side spor, for mig her i de sidste 3 år. Det er bare blevet sværere at få det hele til at nå sammen..

Er der nogen der faktisk kan be eller afkræfte om de fik den hjælp de skulle..

Er bare lige bange for at jeg ikke kan få hjælp hvis min gæld ikke er stor nok..

Men vil bare så gerne have at hverdagen bliver nemmere nu her med 2 børn som os er kommet inden for de sidste 3 år..

Godaften! Jeg har et super godt spørgsmål som jeg håber nogen kan svare på

En bekendt arbejder som receptionist på et hotel, og har de sidste par måneder oplevet ubehagelige episoder gang på gang.

\- Der kommer gæster ind og truer med overfald.
\- Der kommer tilfældige fulde folk ind og truer med overfald.
\- H_n bliver genkendt i byen af de folk der bliver smidt ud

Det er næsten ikke muligt at komme ud af hotellet efter arbejde, da de samme folk der blev smidt ud står og venter udenfor.

Politiet kommer gang på gang, men kan ikke gøre andet end af få personerne ud af hotellet. Ikke engang dette stopper dem, da de bare kommer ind på hotellet dagen efter.

Derfor er mit spørgsmål. Min bekendte kan sige op i morgen og være færdig den 30.* September grundet kontrakten. Men er på nogen måde muligt at træde fra tidligere uden at skulle krydse fingre for at arbejdsgiver skal “give lov”.

H_n er réelt bange for overfald, da dette er hændt før mod andre kollegaer.

Hej, jeg er midt i en skilsmisse i Danmark og er gift med en udlænding. Vi blev gift for fire år siden. Min ægtefælde kom til Danmark for cirka tre år siden, og vi har boet sammen i omkring tre år. Jeg ejede et hus med friværdi før ægteskabet, og jeg har også lidt formue, som stort set ikke har ændret sig under ægteskabet. Vi har ikke en ægtepagt. Er der nogen, der har erfaring med skævdeling i en lignende situation? Jeg vil gerne høre.
På forhånd tak.

Hvor pokker går man hen og får 1-2 timers rådgivning om sådan noget? Har forhørt mig flere steder, men de vil have 40.000 - 50.000kr for at behandle hele boet… Så tænker jeg må klare en del selv, men ved ikke hvor jeg finder hjælp 😅

Opdatering på https://www.reddit.com/r/LegalAdviceDenmark/comments/1vgg9nt/gartner_sender_f%C3%B8rst_regning_p%C3%A5_6750_kr_for/

__________________________________________

Opdatering efter svar sendt til Dansk Andelsinkasso:

Dansk Andelsinkasso skrev oprindeligt følgende:

Din gæld til Garden-Care v/ Mike Brian Friborg Mouritzen

[GARTNEREN] har overdraget mig at inkassere følgende skyldige beløb:

[Beløb]

hvilket beløb bedes indbetalt til mit kontor senest om 10 dage fra dato, idet min klients tilgodehavende i modsat fald vil blive udtaget stævning, samt at der påløber yderligere omkostninger. Alle betalinger skal med angivelse af det anførte j.nr. ske til Dansk Andelsinkasso A/S Henvendelse og betaling til kreditor fritager ikke for betaling af omkostninger.

Vi svarede Dansk Anddelsinkasso med dokumentation om indsigelser og selve indsigelser. De svarede følgende:

Tak for din mail.

Du er ikke taget til inkasso. Jeg har varslet stævning som det også fremgår af brevet, og jeg vil udtage stævning.

Til det svarede vi:

Tak for afklaringen.

Misforståelsen opstod, fordi jeres brev i sin form og formulering mindede om en påkravsskrivelse efter § 10 i lov om inkassovirksomhed, herunder navnlig betalingsfristen på 10 dage, sprogbrugen og jeres navn som afsender.

Jeg fastholder i øvrigt mine tidligere fremsendte indsigelser mod begge krav i deres helhed.

Hvis Garden-Care fastholder kravene, ser jeg frem til, at de bliver prøvet ved retten.

Med venlig hilsen

[FAMILIEMEDLEM]

__________________________________________

Tak for alle svarene på mit tidligere opslag. Der er kommet en ny udvikling i sagen, som jeg meget gerne vil høre jeres vurdering af.

Gartneren har nu rent faktisk sendt begge fakturaer til et inkassofirma.

Vi har i dag modtaget et brev fra Dansk Andelsinkasso med overskriften “Varsel om stævning”. De kræver nu 8.650 kr. betalt inden 10 dage, ellers skriver de, at der vil blive udtaget stævning.

Beløbet består af den oprindelige faktura på 6.750 kr. for den påståede “uberettigede opsigelse”, plus fakturaen på 2.500 kr. for de påståede fem timers “Rådgivning samt Vurdering”. Gartneren har åbenbart samtidig udstedt en kreditnota på 600 kr. for manglende vinduespudsning, så det samlede krav nu er 8.650 kr.

Det væsentlige er, at begge fakturaer var skriftligt og udtrykkeligt bestridt over for gartneren, inden han sendte dem til inkasso.

Den første faktura er bestridt, fordi den bygger på en påstået 12-måneders bindingsperiode, som ikke står nogen steder i den aftale, der blev indgået. Der er heller aldrig udleveret andre vilkår om 12 måneders uopsigelighed, automatisk fornyelse osv. Samtidig var dele af det arbejde, der faktisk var aftalt, ikke blevet udført som aftalt.

Den anden faktura på 2.500 kr. er den, jeg beskrev i det oprindelige opslag. Den er på fem enheder á 500 kr. for “Rådgivning samt Vurdering”, efter at mine familiemedlemmers sønner var mødt op på virksomhedens adresse for at aflevere en indsigelse og få den første regning forklaret.

Gartneren skrev efterfølgende selv, at han havde brugt “ca. 5 timer” på rådgivningen.

Besøget varede cirka fem minutter. Hele forløbet er optaget. Der blev ikke bestilt rådgivning, aftalt en pris eller leveret fem timers rådgivning.

Der er i øvrigt kommet endnu en mærkelig detalje til: I en telefonsamtale med inkassofirmaet blev mit familiemedlem oplyst om, at fakturaen på 2.500 kr. skulle vedrøre rådgivning om frugttræer.

Det er første gang, vi har hørt den forklaring.

Gartnerens egen skriftlige forklaring er, at de fem timer skulle være brugt på sønnernes fremmøde og “rådgivning omkring din regning”. Så nu ser der umiddelbart ud til at være to forskellige forklaringer på, hvad de 2.500 kr. overhovedet skulle være betaling for.

Vi sender nu en skriftlig indsigelse direkte til inkassofirmaet, hvor vi gør meget tydeligt opmærksom på, at begge krav allerede var bestridt, inden de fik sagen. Vi vedhæfter de oprindelige indsigelser, dokumentation for at de blev sendt til gartneren, den oprindelige aftale, fakturaerne og gartnerens egen mail med påstanden om de cirka fem timers rådgivning.

Vi beder samtidig inkassofirmaet om skriftligt at bekræfte, om det faktisk er gartneren, der har fortalt dem, at fakturaen på 2.500 kr. handler om rådgivning om frugttræer.

Vi betaler ikke kravene, da de fortsat bestrides.

Det, jeg især gerne vil høre nu, er: Er der noget særligt, vi skal være opmærksomme på, når et krav bliver sendt til inkasso på trods af, at det allerede er dokumenteret bestridt?

Skal vi gøre andet end straks at gentage indsigelserne direkte over for inkassofirmaet og sende dokumentationen med?

Og hvad sker der typisk herfra, hvis inkassofirmaet fastholder kravet? De skriver “varsel om stævning”, så jeg går ud fra, at næste reelle skridt må være, at gartneren faktisk anlægger en civil sag og forsøger at dokumentere kravene?

Jeg vil også meget gerne høre, om der er noget, vi ikke bør gøre på nuværende tidspunkt.

Vi har gemt al korrespondance, de oprindelige aftaler, fakturaerne, indsigelserne og optagelsen af det cirka fem minutter lange besøg.

Jeg har brug for en god advokat, der virkelig kæmper min sag i en grim skilsmisse, hvor jeg er indkaldt til møde i skifteretten. Jeg har haft møde med en advokat, men han var alt for blød og gik mest op i at fakturere timer følte jeg. Der er mange penge på spil, da min formue er stor og hendes er 0kr af forskellige årsager, som jeg gerne uddyber.

Det er i hovedstadsområdet. Håber virkelig I kan anbefale nogle gode navne jeg kan tage fat i, da mødet allerede er i næste uge

Undskyld hvis det er mere "legal diskussion", og det derfor ikke passer ind i forummet :)

Jeg er blevet nysgerrig på et lidt teoretisk scenarie:

En person bliver taget på fersk gerning for en lovovertrædelse, hvor strafferammen ikke giver mulighed for varetægtsfængsling.

Personen har ingen legitimation eller telefon på sig og nægter konsekvent at oplyse navn, adresse og fødselsdato til politiet. Politiet tager foto og fingeraftryk, men får ingen hits og kan heller ikke på anden måde fastslå personens identitet.

Så vidt jeg forstår, kan personen anholdes, men hvis forholdet ikke kan begrunde varetægtsfængsling, kan vedkommende ikke bare holdes frihedsberøvet på ubestemt tid alene for at få identiteten frem.

Kan retten ende med at være nødt til at løslade personen efter 24 timer, selv om det er bevist, at netop denne person har begået lovovertrædelsen?

Og hvis politiet efterfølgende aldrig finder ud af, hvem personen er, betyder det så i praksis, at straffesagen aldrig kan gennemføres, fordi man ikke har en identificeret person at rejse tiltale imod?

Jeg spørger til den juridiske ydergrænse, ikke hvor realistisk det er, at politiet faktisk ikke kan identificere en person.